Vælg en side

4000 fastansatte og timelønnede medarbejdere har nu pension inkl. sundhedsforsikring gennem DRC

11. maj, 2022Branchen

Madklubben, DiningSix, Jagger og mange andre DRC-medlemmer har tilmeldt sine fastansatte og timelønnede medarbejdere DRC's pension inkl. sundhedsforsikring. Omkring 4000 er på ordningen - og du kan også få dine medarbejdere med.

I samarbejde med vores uvildige pensionsmægler Söderberg & Partners kan DRC tilbyde en yderst attraktiv pensions- og sundhedsaftale til alle medlemmer. Tidligere har det været svært at lave pensions - og forsikringspakker, der matcher medarbejdersammensætningen i restaurationsbranchen på grund af de mange timelønnede medarbejdere med varierende arbejdstid. Men hos PFA har man knækket koden, og i DRC-aftalen er forholdene optimeret, så både funktionærer og timelønnede bliver tilgodeset med de bedst mulige vilkår!

Det betyder, at det er muligt at oprette en pensions– og sundhedsforsikringspakke hos PFA via Söderberg & Partners til alle medarbejdere - også de timelønnede.

Mange fordele for både medarbejdere og virksomheden
En attraktiv pensions- og forsikringsaftale er et vigtigt parameter i fastholdelse af medarbejdere og rekruttering af nye. Flere medlemmer har allerede gode erfaringer med dette.

Den nye aftale er et reelt alternativt til de overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner - dog med en væsentlig bedre dækning samt stor fleksibilitet for dig som arbejdsgiver. Pensionsordningen kan nemlig tilbydes som en del af et medarbejdergode, hvor der ikke skal tages hensyn til medarbejdernes timer eller lønningsniveau. Samtidig er det valgfrit, om ordningen betales af virksomheden eller medarbejderen selv – eller som man ser det mange steder – som en kombination af begge.

Sundhedsforsikring
Aftalen indeholder en attraktiv sundhedsforsikring, som gør det muligt for medarbejderen hurtigt at komme til undersøgelse og få behandling på hospitaler, klinikker og hos speciallæge. Ydermere dækkes udgifter til fysioterapi, kiropraktor og lignende behandling.

 

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.