Husk at fra den 1. januar 2024 anses store bededag ikke længere som en helligdag
14. december, 2023Jura // PolitikDen 28. februar 2023 blev det vedtaget, at store bededag ikke længere skulle betragtes som en helligdag. Konsekvensen af vedtagelsen af lovforslaget har praktisk betydning for din virksomhed og dine medarbejder pr. 1. januar 2024.
Helt konkret kommer dette til at betyde, at store bededag pr. 1. januar 2024 betragtes som en helt almindelig arbejdsdag, hvorfor evt. aflønning og yderligere vilkår for helligdage, ikke længere finder anvendelse.
Hvis medarbejderens arbejdstid forøges som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag, skal medarbejdere, der får en fast månedsløn modtage et løntillæg fra arbejdsgiver svarende til 0,45 procent af årslønnen. Dette tillæg optjenes løbende, og arbejdsgiver vælger selv, hvorvidt tillægget skal afregnes to gange årligt med lønnen henholdsvis maj og august måned eller løbende hver måned.
På baggrund heraf er det vigtigt, at både ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller lign. bliver ændret i god tid, så de i det fremadrettede er opdaterede i forhold til de nye regler.
Har du spørgsmål til ovenstående, så tøv ikke med at kontakte DRC's juridiske afdeling på tlf. 33 25 10 11.