Kom til workshop om succes med salg af plantebaseret mad
10. september, 2024Bæredygtighed // BranchenDansk Live, Grønnere Musik og Plantebaseret Videnscenter inviterer alle, der arbejder i foodtrucks, madboder og spisesteder, til en gratis inspirationsworkshop om, hvordan man kan opnå succes med salg af plantebaseret mad. Workshoppen afholdes i Odense, Aarhus og København, og deltagerne får mulighed for at netværke med 20 danske producenter af innovative plantebaserede fødevarer samt smage på en række produkter som bælgfrugter og plantebøffer.
Deltagerne vil også få mulighed for at brainstorme med erfarne kokke, der er specialiserede i plantebaseret mad, samt få konkrete råd om kommunikation og nudging-tiltag for at optimere salget af plantebaserede retter. Desuden vil der være fokus på, hvordan man kan designe inkluderende menukort og præsentationer om gæsternes holdninger til plantebaseret mad på festivaler.
Tilmeld dig gratis til en af de tre workshops: