Kender du Fødevarestyrelsens univers ”Sikre Fødevarer”? Det er udviklet specielt til fødevarevirksomheder og andre køkkenprofessionelle, som vil vide noget om risici ved f.eks. sous vide, fermentering, henkogning, røgning og saltning.
Her kan man også finde hjælp til at beregne holdbarhed, se hvordan man måler pH og få svar på den rette temperatur for opvarmning og nedkøling, så man undgår problemer med bakterier.
Universet er delt i tre:
- Vejledning om risici ved råvarer samt om håndtering og styring af forskellige processer.
- Hjælp til at beregne sikker køling, varmebehandling, nedkøling og varmholdelse af fødevarer (værktøjet er tidligere kendt som SiTTi).
- Praktisk hjælp til metoder og teknikker, f.eks. til at måle pH og vandaktivitet, eller beregne vægttab og saltindhold i fødevaren.
DTU Fødevareinstituttet står bag den faglige viden og værktøjerne i universet.
Se universet her: