Vælg en side

Et givende møde om udeservering i Odense

31. januar, 2025Branchen // Politik

I går afholdt Danmarks Restauranter og Cafeer et branchemøde om udeservering i Odense, da et nyt regulativ er under udarbejdelse. Vi havde inviteret Søren Windell, Araz Khan og Niclas Turan Kandemir fra By- og Kulturudvalget til en paneldebat, så mødet fik god indsigt i processen og de politiske overvejelser bag, og så vi fik sat restauratører ansigt til ansigt med dem, der tager beslutningerne.

Der var bred enighed om vigtigheden af mindre bøvl, klare regler og retningslinjer, der gør det lettere at drive forretning – samt et styrket samarbejde mellem branchen og kommunen.

Til mødet blev der diskuteret den nuværende situation og de udfordringer, der følger med den stigende interesse for udeservering. Det kræver mange overvejelser, da det ikke blot involverer at servere for gæsterne udenfor, men det kræver en balance med varelevering, fodgængertrafik, lovgivning og grønne områder. Derfor blev der til mødet også snakker om planer for at skabe et mere fleksibelt og fremtidssikret regulativ, så restauratørerne kan få istandsat nogle velfungerende systemer og processer.

Alt i alt var samtalen og diskussionerne om, hvordan vi skaber de bedste rammer for udeservering i Odense meget givende, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at forbedre forholdene for udeservering.

Tak til både politikere og restauratører for en konstruktiv dialog og et stærkt engagement i Odenses restaurationsliv!

 

Vil du vide mere om

vores arbejde?