Vælg en side

Nye krav til sortering af husholdningslignende erhvervsaffald fra 2023

28. september, 2022Bæredygtighed // Fødevarer

 

Fra 2023 skal affaldsproducerende virksomheder sortere deres husholdningslignende affald i overensstemmelse med sorteringskriterierne i bilag 6 i Affaldsbekendtgørelsen. 

Der er sorteringskriterier for 10 affaldsfraktioner, madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald, tekstilaffald og restaffald.

Affaldet skal som udgangspunkt sorteres særskilt, altså skal man have en spand til hver affaldsfraktion f.eks. en til metal og en anden til plast. For husholdningslignende affald er følgende kombinationer dog tilladt at indsamle sammen:

 

  1. Papiraffald og papaffald.
  2. Metalaffald og glasaffald.
  3. Metalaffald og plastaffald.
  4. Plastaffald og mad- og drikkekartonaffald.
  5. Metalaffald, plastaffald og mad- og drikkekartonaffald.

Vil du vide mere om

vores arbejde?