ESG
FAIR NATTELIV
DRC har udarbejdet en række materiale for at højne trygheden i nattelivet blandt både medarbejdere og gæster.
Et trygt og bæredygtigt natteliv kræver fælles indsats, og vi står stærkere sammen. Det er et klart mål, at vi sammen kan skabe positive forandringer i nattelivet og forbedre vilkårene for alle aktører – både gæster, medarbejdere og restaurationer.
I de seneste år er antallet af alkoholbevillinger i Københavns natteliv steget markant. Dette har givet flere muligheder for de besøgende, men det har også intensiveret konkurrencen blandt nattelivets mange restaurationer, som ofte er placeret tæt på hinanden. Samtidig har ændringer i rygelovgivningen medført, at flere mennesker opholder sig på gaderne mellem deres besøg på forskellige steder. Denne udvikling skaber mere liv i byrummet, men også større udfordringer med støj og potentielle konflikter.
For at styrke trygheden i branchen har DRC udarbejdet en række værktøjer til både medarbejdere og gæster. Vi tilbyder blandt andet en guide til ansatte i restaurations- og nattelivsbranchen om, hvordan man håndterer seksuelle overgreb og andre krænkende handlinger, samt praktiske action cards til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd.
Sammen kan vi skabe et sikrere og mere ansvarligt natteliv for alle.
ACTION CARDS
GUIDES
Download vores action cards og hav dem liggende i jeres restaurationer. Disse er let afkodelige i vanskelige situationer.
Download vores guides og brug dem til at klæde jeres medarbejdere ordentligt på til forskellige situationer.
CHARTER FOR ET FAIR NATTELIV
Ejer eller repræsenterer du en natklub, venue, restaurant eller lignende og vil I være en del af charteret og en bedre fremtid?
Charter for et fair natteliv er et initiativ, der samler aktører fra nattelivet – natklubber, restauranter, barer og lignende – med det fælles mål at skabe en bedre og tryggere fremtid uden diskrimination. Alle skal have mulighed for at nyde nattelivet uden frygt for at blive udsat for uretfærdig behandling, uanset etnicitet, køn, seksualitet, religion, alder eller andre forskelligheder. Charteret er udviklet gennem dialog med brancheaktører, eksperter og organisationer og er lanceret i samarbejde med Københavns Kommune.
Som underskriver påtager man sig ansvaret for at fremme lige adgang og skabe en inkluderende atmosfære. Dette indebærer at opsætte synlige tegn på tilslutningen til charteret, sikre uddannelse af personale i forebyggelse af diskrimination og informere gæster om retningslinjer og klagemuligheder. Charteret er frivilligt og uden juridiske bindinger, men handler om at skabe en positiv bevægelse, hvor dialog og samarbejde er nøgleordene.
Med din tilslutning bliver din virksomhed en del af en fælles indsats for at gøre København til en endnu bedre by at feste og nyde nattelivet i.
Du/I kan tilslutte jer charteret på nedenstående formular.
Hvis du har spørgsmål til charter, proces, tidsplan, det praktiske eller andet, så kontakt:
ESG-chef hos DRC, Birgitte Wad
bwa@thehost.dk tlf. 92 15 12 45
BARC Scandianvia
charter@barcscandinavia.com