POLITISK MÆRKESAG

Udbringningstjenesterne, ikke mindst Wolt, har under coronakrisen haft usandsynlig stærk medvind, hvor salg på platforme i lange perioder var restauranternes eneste mulighed for at sælge deres produkter og danskernes eneste mulighed for at få noget mad, de ikke selv skulle lave. Den helt usædvanlige situation har Wolt brugt til at få sig en ret enestående markedsposition.

I Aalborg tog man i 2022 konsekvenserne af den hårde konkurrencesituation og 30 restauratører opsagde deres samarbejde med Wolt. De fleste af dem af dem er nu tilbage ved tjenesten. Men det at de er tilbage er ikke et tegn på tilfredshed. Det at restauranter stadig benytter sig af Wolt på trods af den skyhøje provision og de kontraktlige urimeligheder, beviser desværre vores oprindelige pointe om at der er tale om et usundt tvangsægteskab der ikke er til at vriste sig ud af.

Restauranter kan på den ene side ikke leve med aftalen, fordi de kan ikke tjene penge på Wolts platform, men på den anden side kan de heller ikke leve uden fordi Wolt som platform giver dem synligheden pga. de store markedføringsmuskler – og det spil har de ganske enkelt ikke råd til at udeblive fra.

Vi anerkender selvfølgelig markedskræfterne men, anfægter især et element ved Wolts forretningsmetoder, Prisklausulerne. Vi mener, at prisklausulen i de kontrakter som Wolt præsenterer virksomhederne for, er skæv og det har vi derfor bedt Konkurrencestyrelsen om at kigge efter i sømmene. Vi afventer stadig deres svar, på den anmodning vi indsendte i juni måned.

Situationen er den, at restauratøren skriver under på en aftale, hvor restauratøren får lov at fastsætte priserne, men samtidig fraskriver sig retten til at kunne prisregulere ved fysisk salg og onlinesalg på egen hjemmeside. Den samme ret bibeholder Wolt dog, fordi de fortsat kan tilbyde forbrugeren rabatter på Wolts onlinesalg. Og den del mener vi ikke er rimelig..

Så kan Wolt sige, at restauranterne bare kunne lade være med at skrive under på urimelige kontrakter. Men man kunne jo også vende den om at sige, at Wolt skulle lade være med at lave så urimelige kontakter og huske på hvem det er der skabte dem og hvem det er de skal leve af fremover. Hele fundamentet hos Wolt bygger jo på restauratørerne - så vi vil kraftigt opfordre dem til at slå ørene ud og lytte – også selvom flere er vendt retur til platformen.

Vi anerkender selvfølgelig markedskræfterne men, anfægter især et element ved Wolts forretningsmetoder, Prisklausulerne. Vi mener at prisklausulen i de kontrakter som Wolt præsenterer virksomhederne for, er skæv og det har vi derfor bedt Konkurrencestyrelsen om at kigge efter i sømmene. Vi afventer stadig deres svar, på den anmodning, vi indsendte i juni måned.

Situationen er den, at restauratøren skriver under på en aftale, hvor restauratøren får lov at fastsætte priserne, men samtidig fraskriver sig retten til at kunne prisregulere ved fysisk salg og onlinesalg på egen hjemmeside. Den samme ret bibeholder Wolt dog, fordi de fortsat kan tilbyde forbrugeren rabatter på Wolts onlinesalg. Og den del mener vi ikke er rimelig..

Så kan Wolt sige, at restauranterne bare kunne lade være med at skrive under på urimelige kontrakter. Men man kunne jo også vende den om at sige, at Wolt skulle lade være med at lave så urimelige kontakter og huske på hvem det er der skabte dem og hvem det er de skal leve af fremover. Hele fundamentet hos Wolt bygger jo på restauratørerne - så vi vil kraftigt opfordre dem til at slå ørene ud og lytte – også selvom flere er vendt retur til platformen.

DRC mener, atWolt  skal de stoppe med at binde restauratørerne til en prisklausul. Restauratøren skal selv bestemme sine priser i den fysiske butik og i deres egen online handel.

Vores pointe kan principielt konsumeres ned i én enkelt pointe, nemlig at Wolt er blevet meget, meget store og som Pippi siger, så skal ”den som er vældig stærk også være vældig rar”. Her mener vi ikke, at Wolt skal være et altruistisk forehavende, men vi efterspørger i høj grad noget rimelighed og noget ordentlighed.