Som virksomhedsejer er der flere skattemæssige forhold, man skal have styr på. Det handler ikke blot om arbejdsgiverens egne skatteforhold, men ligeledes arbejdsgiverens ansvar for at indberette om sine ansattes løn m.m.
SKAT er for mange en svær størrelse at håndtere og overskue. Derfor har DRC igennem de seneste år opbygget et fint samarbejde med SKAT, og i samarbejde udarbejdet nyt vejledende materiale om SKAT målrettet DRC’s medlemmer.
DRC og SKAT orienterer løbende om nyeste artikler og vejledninger til brug for DRC’s medlemmer. Desuden gør vi dig opmærksom på relevante webinarer og andre specialrettede kurser og foredrag, som er til rådighed for dig.
Find oversigten over SKAT’s gratis informationsmøder og webinarer på SKAT.dk.
DRC har nedenfor samlet et udpluk af de gældende skatte- og afgiftsregler på områder med særlig relevans for DRC’s medlemmer.