ReSTAURATIONSBRANCHENS FÆLLESSKAB
Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller, cateringvirksomheder mv. Branchefællesskabet tæller ca. 1.200 medlemsvirksomheder og dermed er DRC den største repræsentant for restaurationsbranchen. Hos DRC sætter vi restauratørernes frihed i højsædet og vi er en brancheorganisation af restauratører - for restauratører.
DRC er altså ikke en arbejdsgiverorganisation i traditionel forstand, da vores forening fx ikke, på medlemmers vegne, indgår overenskomst med et fagforbund. Vi har derfor både medlemmer med og uden overenskomst. Medlemskabet giver unik og branchespecifik juridisk rådgivning og sikrer varetagelse af branchens politiske interesser på kommunalt og internationalt plan. Derudover arbejder vi for en samfundsansvarlig branche, hvorfor medlemmer har ESG-rådgivning inden for en miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv. Derudover kan medlemmer kan drage nytte af en lang række medlemsfordele, der i de flestes tilfælde modsvarer medlemskontingentet.
DRC I KONSTANT UDVIKLING
DRC er en brancheorganisation i udvikling, hvor vi løbende sætter nye målsætninger, der kan være med til at udvikle og fremtidssikre branchen. Ud fra en ansvarlighedsdagsorden arbejder vi for at sikre branchen de bedste rammevilkår, og vi forsøger konstant at inspirere og oplyse vores medlemmer om, hvilke tiltag der kan iværksættes for at styrke ansvarligheden i driften. DRC prioriterer hertil at arbejde bredt med alle relevante aktører, da der er brug for alle gode hænder til i fællesskab at løfte branchen. Dette gælder både i forhold til dagligdagens udfordringer og i større politiske sager.
POLITISK ARBEJDE PÅ FLERE NIVEAUER
DRC’s interessevaretagelse spænder derfor bredt fra landspolitik til kommunalpolitik og inkluderer hele det embedsapparat og de nævn, der understøtter alle vigtige politiske beslutninger og lovforslag. i er altid i felten for vores medlemmer og opfordrer derfor alle medlemmer til at kontakte os, hvis der er knaster eller modsætningsforhold, som vi politisk kan forsøge at fjerne eller begrænse. Det store branchefællesskab bag DRC giver en politisk stemme - en stemme som vi alle har et ansvar for bliver hørt. Dette er afsættet for DRC’s interessevaretagelse.
3 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE MEDLEM AF DRC:
Få juridisk rådgivning fra ende til anden
DRC skaber overblik og indblik i alle de regler og krav, der stilles til dig som restauratør. Som medlem kan du på alle hverdage få rådgivning fra DRC’s arbejds- og erhvervsjuridiske afdeling, der er specialiseret indenfor områder, som særligt kendetegner restaurationsbranchen. De sidder hver dag parate til at svare på dine spørgsmål om eksempelvis løn- og ansættelsesforhold, forpagtnings- og lejekontrakter, restaurationsloven, fødevarelovgivning m.v. Denne service er gratis for medlemmer. DRC's juridiske afdeling tilbyder desuden sagsbehandling og advokatbistand til fordelagtige medlemspriser.
Få POLITISK indflydelse på branchens udvikling
DRC arbejder konstant på at forbedre vilkårene for branchens udøvere og varetager dine politiske interesser over for myndigheder og politikere på landsplan og regionalt. DRC er aktive i råd, nævn og udvalg, og er med til at sætte den politiske dagsorden i pressen. Det store fællesskab bag DRC giver en politisk stemme - en stemme som vi alle har et ansvar for bliver hørt.
Få adgang til besparelser med DRC's samarbejdspartnere
DRC forhandler på vegne af sine ca. 1200 medlemmer løbende indkøbsaftaler med de toneangivende samarbejdspartnere, som er særligt relevante for vores medlemmer. Vi skaber kontakten og får den rigtige pris, så du både kan spare tid og penge (og i de fleste medlemmer tilfælde modsvarer rabatterne på samarbejdsaftalerne medlemskontingentet). Med medlemskabet får du adgang til mere end 25 favorable indkøbsaftaler indenfor bl.a. forsikringer, indløsning, non-food, gas, el m.m.
Kontakt os
København
Danmarks Restauranter og Caféer
Skindergade 7, 3. sal
DK-1159 København K
Mail: drc@thehost.dk
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315
Odense
OFF13
Thujavej 13
DK-5250 Odense SV
Tlf.: +45 3325 1011
CVR: 83840315