Emballageguide
PP (plast)PP er blandt de mest udbredte plasttyper, fordi det giver en lang række fordele. PP er den mest foretrukne plasttype efter PET. Materialet er udbredt på grund af dets styrke og sejhed samtidig med, at det kan tåle varmegrader, og PP anvendes især til fødevarer og retter, som skal varmes op i mikroovn. PP fås i forskellige farver, men det findes også som klart materiale.
OBS. Plast i klare og lyse farver er nemmere at genanvende og har en højere værdi og efterspørgsel som genanvendt plast-råvare.
Andre navne
PP bliver også markedsført som PP CO eller PP Kridt/Chalk.
Temperaturspænd
PP kan holde til temperaturer fra -40 til 120°C.
Gennemsigtighed
PP findes i en klar/gennemsigtig version. Samt i en farvet.
Evne til at holde på væske
PP kan godt holde på væske i mere end 15 minutter.
Evne til at holde noget sprødt
PP kan godt holde indholdet sprødt.
Sortering og genanvendelse
PP kan genanvendes og skal sorteres som ”Plast” ” i en affaldsordning.
Vurdering
Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en genanvendelses-rating på 3.
Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en fornybar-rating på 0, da materialets værdi og kvalitet, set ud fra en cirkulær betragtning, går tabt i forbrændingsprocessen.
Der er en forklaring på ratingen i følgende oversigt:
Mulighed for sortering |
|
Ikke mulighed for sortering |
||
Rating |
Forklaring |
|
Rating |
Forklaring |
0 |
Kan ikke sorteres til genanvendelse |
|
0 |
Stort tab af ikke-fornybare materialer |
1 |
|
|
1 |
Moderat tab af ikke-fornybare materialer |
2 |
|
|
2 |
Lille tab af ikke-fornybare materialer |
3 |
Kan sorteres til genanvendelse |
|
3 |
Meget lille tab af ikke-fornybare materialer |
Læs mere
Du kan læse mere om PP her: https://plast.dk/det-store-plastleksikon