Vi vil her give en uddybning af de særlige regler, der gælder for en bestemt gruppe af lønmodtagere - de såkaldte "selvtilrettelæggere".
Selvtilrettelæggere kan undtages fra arbejdstidslovens regler om pauser, natarbejde, 48 timers reglen samt arbejdstidsregistreringspligten, hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt.
Hvem er ”Selvtilrettelæggere”?
Definitionen på en selvtilrettelægger er ikke entydig. For at blive undtaget som selvtilrettelægger skal to krav være opfyldt samtidigt:
- Den ansatte skal have ledelsesfunktioner eller beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger.
- Arbejdstidens længde kan ikke måles eller fastsættes på forhånd.
En ansat vil altid være undtaget fra pligten til at registrere arbejdstid, hvis de opfylder betingelserne for at være undtaget fra hviletidsbestemmelserne i arbejdsmiljøloven.
Begrænset Anvendelsesområde
Ifølge retspraksis fra EU-Domstolen kan undtagelsen for selvtilrettelæggere kun benyttes i meget få situationer. Det er ikke tilstrækkeligt, at en ansat har stor frihed i at tilrettelægge arbejdstiden, medmindre de også selv bestemmer omfanget af arbejdstiden.
Ifølge EU-Domstolens praksis kan undtagelsen omfatte: ”visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan”
Den ansatte skal give samtykke til fravigelsen
Hvis en ansat opfylder kravene til at være selvtilrettelægger, skal der yderligere være en aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte, der dokumenterer fravigelsen. Dette skal enten fremgå af ansættelseskontrakten eller et tillæg hertil.
DRC har tidligere orienteret om disse regler, og du kan finde artiklen her, hvor de generelle regler om registrering af arbejdstid er beskrevet.
DRC Anbefaler
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan anvende undtagelsesreglen om selvtilrettelæggere, skal du kontakte DRCs juridiske afdeling for en vurdering af den konkrete sag.
Vil du vide mere om
vores arbejde?
