Vælg en side

Coronarestriktioner og nedlukning af nattelivet

8. december, 2021Politik

Der er nu klarhed over de restriktioner, som træder i kraft fra på fredag d. 10.12.2021 kl. 16.00. Herunder følger et overblik over blandt andre disse, opfordringer og kompensation. Ligeledes er også en orientering om, hvad Danmarks Restauranter & Caféer kæmper videre for.

Corona er nu en samfundskritisk sygdom i otte uger endnu, dvs. indtil omkring den 10. februar. Bekendtgørelsen er på vej.

Restriktioner:

  • Nattelivet tvangslukkes frem til 7. januar.
  • Lukning af indendørs og udendørs serveringssteder fra midnat og frem til klokken 05. I samme periode er der forbud mod salg af alkohol.
  • Indførelse af krav om mundbind eller visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas.
  • Forbud mod at samles mere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter, forestillinger og lignende. Man må dog gerne mødes 5000 personer, hvis de er siddende og maksimalt 50 stående.
  • Der skal stadig fremvises coronapas ved arrangementer med over 100 personer indendørs eller 1000 personer udendørs.
  • Medarbejdere er stadig fritaget for mundbind eller visir, hvis de har vist et gyldigt coronapas.

Opfordringer:

  • Man opfodrer samtlige danskere til at arbejde mest muligt hjemme. Offentligt ansatte får formentlig besked på at møde op med 50 pct. tilstedeværelse.
  • Man opfordrer til at anvende digitale møder frem for fysiske.
  • Man opfodrer til aflysning af julefrokoster og sociale arrangementer.

Epidemiudvalget er i dag blevet enige om følgende med virkning fra 10. december:

  • Genindførsel af kompensationsordningerne som vi kender den fra sidste år for faste omkostninger og selvstændige.
  • Lønkompensationen bliver sendt til trepartsforhandlinger i morgen den 9. december.
  • Tvangslukkede virksomheder får fuld kompensation som sidst.
  • Ved arrangementer med stående publikum må der max være 50 personer. Man må dog gerne holde koncert for 5000 personer, hvis blot der kun er 50 af dem der står op og resten er siddende.
  • Man kan omdanne koncertsale til siddende publikum eller at blive tvangslukkede og der skal tjekkes coronapas ved over 100 deltagere.
  • Leverandører, catering og frokostordninger er med under ordningerne for kompensation (30% nedgang) – med referenceperiode. Husk at registrere eventuel udsmidning af letfordærvelige fødevarer.
  • Gæld: garantiordningerne forlænges i vækstfonden forlænges og bankerne har tilbud om statsgaranterede lån til dem, der kan kreditvurderes til det.

Danmarks Restauranter og Caféer kæmper for at:

  • Statsstøtteloftet skal fordobles, så de der lige nu har ramt loftet kan få kompensation for faste omkostninger.
  • Lønkompensationen kommer op på 100 pct. Ikke mindst for nattelivet. Lige nu er det dog igen placeret i trepartsforhandlingerne, så vi lægger pres på DA og regeringen. DRC foreslår en model, som med sygedagpenge, hvor man får fuld kompensation fra første dag og indtil man igen kalder medarbejderne ind og genåbner virksomheden.
  • At barer, cocktailbarer og lignende (uden dansegulv) kan vælge at blive tvangslukkede og dermed opnå fuld kompensation.
  • Få en længere ansøgningsperiode end til januar, vi har efterspurgt at vi kan betale tilbage fremfor at genansøge med forskellige små eller store forlængelser.
  • Gældsafklaring ifm. afbetaling af offentlig gæld (moms, skat og a-skat) med en udsættelse og en afbetalingsperiode på 6 år, på linje med rejsebureauforeningerne.
  • Klarhed over hvordan man hurtigt og nemt får erstattet sit tab på kasserede, letfordærvelige råvarer/sæsonvarer allerede fra på fredag d. 10.12.2021.
  • At nyopstartede virksomheder også er berettiget at søge fuld kompensation.

DRC sender løbende opdateringer ud til medlemmer og giver input til ordfører, partiledere og regeringen i takt med at forhandlingerne om kompensation skrider frem samt om eventuelle ændringer i ordningerne.

Der lægges op til forhandlinger om kompensation i morgen, og vi har forhåbentlig snart en afklaring.

Vil du vide mere om

vores arbejde?