Emballageguide
Biobaseret PE (plast)Biobaseret PE har den samme kemiske struktur og egenskaber som konventionel PE. Dog adskiller den sig fra den konventionelle PE, idet den er produceret af fornybart materiale som fx sukkerrør. Det vil sige, at plasten er produceret af afgrøder, som vi kan dyrke igen og igen. Biobaseret PE kan håndteres, sorteres og genanvendes på lige fod med almindelig PE-plast.
OBS. Plast i klare og lyse farver er nemmere at genanvende og har en højere værdi og efterspørgsel som genanvendt plast-råvare.
Andre navne
Biobaseret PE bliver også markedsført som Bio-PE.
Temperaturspænd
Biobaseret PE kan som udgangspunkt holde til temperaturer fra -20 til 90°C, kontakt dog producenten for korrekt information.
Gennemsigtighed
Biobaseret PE findes i en klar/gennemsigtig version.
Evne til at holde på væske
Biobaseret PE kan godt holde på væske i mere end 15 minutter.
Evne til at holde noget sprødt
Biobaseret PE kan godt holde indholdet sprødt.
Sortering og genanvendelse
Biobaseret PE kan genanvendes og skal sorteres som plast.
Vurdering
Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en genanvendelses-rating på 3.
Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en fornybar-rating på 2. Biobaseret PE er produceret af fornybare ressourcer og forbrænding af den vil derfor medføre et lille tab af ikke-fornybare ressourcer.
Der er en forklaring på ratingen i følgende oversigt:
Mulighed for sortering |
|
Ikke mulighed for sortering |
||
Rating |
Forklaring |
|
Rating |
Forklaring |
0 |
Kan ikke sorteres til genanvendelse |
|
0 |
Stort tab af ikke-fornybare materialer |
1 |
|
|
1 |
Moderat tab af ikke-fornybare materialer |
2 |
|
|
2 |
Lille tab af ikke-fornybare materialer |
3 |
Kan sorteres til genanvendelse |
|
3 |
Meget lille tab af ikke-fornybare materialer |
Anbefalet certificering
Biobaseret PE er baseret på dyrkning af afgrøder, og derfor er kravene, der bør stilles til ansvarlighed i produktionen, nogle andre end for den konventionelle plast. Krav om certificering til producent og leverandør kan sikre imod globale udfordringer som afskovning og dårlige arbejdsforhold.
For den biobaserede PE anbefales følgende certificeringer:
- ISCC: https://www.iscc-system.org/
- Bon Sucro: https://www.bonsucro.com/
Læs mere
Du kan læse mere om biobaseret PE her: https://www.braskem.com.br/imgreen/bio-based-en og https://www.braskem.com.br/cms/Principal/Catalogo/Download?CodigoCatalogo=136