Emballageguide
PLA (bionedbrydeligt plast)PLA (PolyLacticAcid) kan fremstilles af biomasse (fx majsstivelse, korn eller sukkerrør), olie/gas eller en blanding heraf. PLA er dog kun biologisk nedbrydeligt under helt særlige forhold, dvs. i industrielle anlæg. På nuværende tidspunkt er der ikke etableret en indsamlings- og genanvendelsesordning for materialet.
OBS: PLA er ikke et prioriteret materiale at genanvende, hvorfor det ikke anbefales her.
Andre navne
PLA bliver også markedsført som bioplast, polymælkesyre.
Temperaturspænd
PLA kan holde til temperaturer fra 0 til 40°C.
Gennemsigtighed
PLA findes i en klar/gennemsigtig version.
Evne til at holde på væske
PLA kan godt holde på væske i mere end 15 minutter.
Evne til at holde noget sprødt
PLA kan godt holde indholdet sprødt.
Sortering og genanvendelse
PLA-materialer markedsføres i meget små mængder og kan på nuværende tidspunkt ikke sorteres til genanvendelse. PLA skal sorteres som ”Restaffald” i en affaldsordning.
Vurdering
Hvis materialet bruges et sted, hvor det er muligt at sortere til genanvendelse, har det en recycle-rating på 0.
Hvis materialet bruges et sted, hvor det ikke er muligt at sortere til genanvendelse, har det en rating på 2, da kun små mængder ikke-fornybare ressourcer tabt.
Der er en forklaring på ratingen i følgende oversigt:
Mulighed for sortering | Ikke mulighed for sortering | |||
Rating | Forklaring | Rating | Forklaring | |
0 | Kan ikke sorteres til genanvendelse | 0 | Stort tab af ikke-fornybare materialer | |
1 | 1 | Moderat tab af ikke-fornybare materialer | ||
2 | 2 | Lille tab af ikke-fornybare materialer | ||
3 | Kan sorteres til genanvendelse | 3 | Meget lille tab af ikke-fornybare materialer |
Læs mere
Du kan læse mere om PLA her: https://plast.dk/det-store-plastleksikon