Er i omfattet af producentansvaret, så husk deadlinen
Branchen // JuraDanske virksomheder, som importerer varer indpakket i emballager eller ompakker til egne emballager er omfattet producentansvaret. DRC har tidligere skrevet om reglerne og rammerne for producentansvaret, som du kan læse om her.
Er I omfattet, så er det vigtigt I husker deadline den 31. august og inden fristen registrerer ved Dansk Producentansvar (DPA). Dette er for, at I forsat lovligt kan sælge emballage og produkter med emballage i Danmark.
Fra 2025 bliver I ansvarlige for affaldshåndtering af den emballage, I sætter på det danske marked, når det udvidet producentansvar træder i kraft.
Her nogle gode råd:
HVEM ER OMFATTET?
Fremstiller, sælger eller importerer I emballage eller produkter med emballage om, så kan I være omfattet. Ræk ud til Dansk Producentansvar eller en kollektiv ordning hvis I er i tvivl, om I er omfattet.
MELD JER IND I EN KOLLEKTIV ORDNING OG FÅ HJÆLP
En kollektiv ordning overtager jeres ansvar. Det er forventningen, det bliver et krav at være medlem af en kollektiv ordning fra næste år, så meld jer ind nu og få hjælp til registrering.
Find en oversigt over kollektive producentordninger her.
HVAD SKAL REGISTRERES?
I skal oplyse den mængde emballage I forventer at sætte på markedet i 2024. Har I over 8 tons, skal det være fordelt på emballagetype såsom plast, pap og metal.