Erhvervsministeriet giver mulighed for private arrangementer mellem 24 og 05
11. december, 2021PolitikErhvervsministeriet oplyser nu i en ændringsbekendtgørelse, at serveringsteder KAN holde åbent i tiden fra kl. 24 til kl. 5 for PRIVATE arrangementer, herunder bryllupper, sølv- og guldbryllupper, konfirmations-, studenter- og fødselsdagsfester og lignende, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen, hvis KUN deltagere i arrangementet har adgang til serveringsstedet.
Det må ske i det omfang serveringsstedet har tilladelse til at holde åbent i medfør af relevant lovgivning, samt at der til arrangementet må serveres alkohol efter kl. 24.00. Der er tale om den tidligere gældende undtagelse. Det er en konkret og individuel vurdering om, hvorvidt der er tale om et privat arrangement. Men som altovervejende udgangspunkt må der ikke være adgang for andre end en nærmere sluttet kreds som f.eks. er tilfældet ved bryllupper etc. Er man i tvivl, anbefaler vi, at I kontakter DRC's sekretariat.