Kom med, når DRC inviterer til oplæg og rundbordssamtale hos Restaurant Hærværk d. 18. april,
hvor vi støver bæredygtighedsbegrebet af og tager en snak om, hvad det reelt indbefatter; hvilke
muligheder, det indebærer; og hvad vi egentligt må sige om det, vi gør.
Med os på dagen har vi rådgiver Tanja Gotthardsen, der vil tage os kyndigt med omkring såvel
definitioner, værktøjer og udvalgt lovgivning, såvel som facilitere en god portion videndeling og
inspiration på tværs, mens Rune Lund Sørensen fra Restaurant Hærværk vil fortælle om deres
konkrete indsatser og udfordringer. Og vi hos DRC står naturligvis klar til at tage imod jeres
ønsker og input til, hvordan vi bedst muligt kan understøtte jer i den kommende tid.
TILMELDING
Du kan nemt og hurtigt tilmelde dig ved at klikke HER
OPLÆGSHOLDERE
Tanja Gotthardsen er selvstændig rådgiver, foredragsholder og researcher, og rådgiver om
strategiske, systemiske bæredygtighedsindsatser i særligt mode- og livsstilsindustrien. Hun er
især beskæftiget med spørgsmålet om, hvordan vi kan gøre vores sprog til et aktiv i at drive den
fornødne forandring, og underviser bl.a. kursus om samme, og i tillæg hertil, holder hun en årligt
en lang række forbrugerrettede foredrag, hvor hun klæder publikum på til at identificere og
udfordre greenwashing.
Tanja sidder ligeledes på advisory board for Forbrugerrådet Tænk, som hun 2021 anmeldte en
række større modevirksomheder til forbrugerombudsmanden for greenwashing i fællesskab
med.
Rune Sørensen er restauratør, medlem af DRC og indehaver af Restaurant Hærværk i Aarhus.
Restaurant Hærværk er nu på 8. år en af Danmarks absolut mest bæredygtige restauranter.
Mere bæredygtige end for få år siden, og mindre end den vil være om få år. For Rune Sørensen
og hans folk er den bæredygtige rejse nemlig konstant og består af mange små skridt.
Rune er fascineret af processen helt fra det lille frø sås, til det sprøde spidskålshoved er landet
på skærebrættet, og denne omtanke for produkternes kvalitet har været med til at lægge vej for
en bæredygtig rejse.