Vælg en side

Få et samarbejde direkte med producenten til Book en mark 2025

21. februar, 2025Branchen // Fødevarer

Deltag på Book en mark og mød dine næste leverandører af økologiske fødevarer.

Dagene er for dig, der producerer økologiske fødevarer og for dig, der forhandler dem, sætter dem på hylderne og bruger dem i små og store gryder. Sammen gør vi vejen fra jord til bord både kortere og sjovere.

Book en mark har siden 2019 dannet rammerne for at hundredvis af økologiske producenter og aftagere har mødt hinanden og skabt fælles forretning. Book en mark er en slags 'business dating'. På den ene side af bordet sidder økologiske producenter med råvarer/produkter. På den anden side har vi reserveret plads til aftagere fra hoteller, restauranter, kantiner, offentlige køkkener, grossister, nethandel, dagligvarekæder og fødevarevirksomheder, der er interesserede i økologiske råvarer/produkter. Det handler om gode matches - og om alle kategorier af økologi: grønt, mejeri, kød, drikkevarer og kolonial.

Book en mark er arrangementer lavet af Food Organisation of Denmark og Landbrug & Fødevarer, som gør det muligt for økologiske producenter at møde bl.a. virksomheder, foodservice og dagligvarehandlen, som er interesseret i at indkøbe fødevarer. Det er gratis at deltage

Her er årets lokationer - du kan se tidspunktet og tilmelde dig i linket til arrangementet.

  1. marts HUMLEBÆK: Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard
  2. maj SVENDBORG: Maritimt Centers Pakhus
  3. juni SILKEBORG: Gothenborg i Them
  4. august KØBENHAVN: Copenhagen Cooking festivalplads på Flæsketorvet
  5. september THISTED: Restaurant Tri i Agger
  6. oktober PRÆSTØ: Restaurant Muldiverset i Stavreby
BOOK EN MARK

Vil du vide mere om

vores arbejde?