Vælg en side

Generationsskifteskatten sænkes – gode nyheder for familieejede virksomheder

21. juni, 2024Branchen // Politik

I forgårs præsenterede regeringen et forslag om at reducere skatten på generationsskifte.

For nogle år siden var skatten 5%, i dag er den steget til 15%, og nu skal den sænkes til 10%. Dette er et skridt i den rigtige retning.

Danmark er hjemsted for mange familieejede virksomheder, hvoraf mange snart skal gennemføre et generationsskifte. Hvis man ønsker at bevare de mange arbejdspladser, som disse virksomheder skaber, er det afgørende at reducere skatten på generationsskifte.

Det er nemlig ikke alle som har de nødvendige, og ikke mindst frie, midler til at betale den høje skat, som vi har i Danmark. Det er med til at forringe vores konkurrenceevne og tvinger mange virksomheder til at trække penge ud af virksomheden, hvilket fører til tab af arbejdspladser.

Det er langt bedre at lade pengene forblive i virksomhederne, så der er plads til investeringer i grøn omstilling, udvidelser og udvikling, hvilket kan skabe mere vækst og velstand.

Derfor er det en positiv nyhed fra regeringen med en skattenedsættelse for virksomhederne. Samtidig er det lige så vigtigt at sikre mere gennemsigtighed og rimelighed i værdiansættelsen af virksomhederne, som ligger til grund for skatteberegningen. Dette har været urimeligt i årevis, og det skal der nu rettes op på.

Dette er en stor og positiv nyhed for alle, der ejer eller påtænker at overdrage en familievirksomhed.

Vil du vide mere, så kontakt politisk chef i DRC, Romy Andersen, på roa@thehost.dk eller 60247333

Vil du vide mere om

vores arbejde?

Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller og overnatningssteder m.m.