Vælg en side

Gratis webinar om energibesparelser

4. oktober, 2022Bæredygtighed // Branchen

 

Er dine elregninger også løbet løbsk Få hjælp til at analysere og reducere dit strømforbrug.

FlexMeter har siden 2018 gennemført energibesparelser i mere end 150 industrikøkkener. En grundig analyse af strømforbruget giver forslag til små ændringer i brugen af udstyr, hvilket typisk vil give en besparelse på mellem 10 og 30% af strømmen uden behov for investeringer i nyt udstyr.

Har du allerede sparet så meget på dit forbrug, at du er i tvivl om der er mere at komme efter? Så tilbyder FlexMeter nu den online analyse ”Måler luppen”, hvor du kan få den første rapport uden beregning. Ved at benytte måledata direkte fra elmålerne, opnås fuldt overblik over det samlede elforbrug - også for de sidste 12 måneder. Med denne analyse får I besked om der er noget at komme efter ift. netop jeres elforbrug.

Hvis ovenstående analyse og benchmark med lignende restauranter viser, at der er potentiale for yderligere energioptimering, så tilbyder FlexMeter i samarbejde med KEN storkøkken konceptet ”Fang Fråserne”. Her kortlægges det konkrete strømforbrug helt ned på den enkelte maskine, og I får hjælp til at kigge på de daglige vaner og eventuelt udskifte noget af det ældre udstyr med nyere og mere strømbesparende alternativer.

Hvor målerluppen kigger på hvor meget strøm I bruger i alt, så går Fang Fråserne således i dybden med hvad strømmen bruges til, og hvor der kan energioptimeres.

I kan blive klogere på både Måler luppen og Fang Fråserne på DRC’s og Flexmeter’s webinar om energibesparelser som afholdes onsdag d.12. oktober kl. 11 – 11.45.

Webinaret er gratis, men der er tilmeldingsfrist mandag d. 10. oktober kl.16. Tilmelding foregår ved at sende en mail til direktionssekretær Dianna Greensten på dgp@thehost.dk.

Vil du vide mere om

vores arbejde?