Demokratigarage i NV summede af liv og duftede af mad, da DRC og Københavns Kommunes Jobcenter/Ungecenter afholdt The Host Festival for anden gang. The Host Festival er en anderledes jobfestival, hvor branchens virksomheder på kreativ vis præsenterer alt det branchen er og kan gennem et væld af aktiviteter og workshops: de besøgende kunne bl.a. lave pizza, spille minigolf, shake alkoholfri drinks, forme kanelsnurrer, spise sushi, spille grøntsagsbingo og meget, meget mere.
Sidst på dagen fortsatte festen med livemusik.
Tak til Flere Fugle for fremragende pizzaer og til 100blaa for musikken - og tak til sponsorerne Dansk Cater, PFA og Söderberg & Partners for en vellykket festival og til Beskætigelses- og integrationsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.
Se billeder fra dagen her: