Vælg en side

HUSK DE NYE KRAV TIL PRODUCENTANSVARET

14. januar, 2025Bæredygtighed // Branchen

 

Lige før jul blev der vedtaget nye krav til udvidet producentansvar på emballage, som for alvor træder i kræft i 2025.

Som I måske har læst før, så er du omfattet producentansvaret, hvis du fremstiller, importerer og/eller sælger produkter med emballage om. Hvilket betyder, at du skal efterleve krav om registrering og betale for affaldshåndtering, når emballagen bliver til affald.

De 3 vigtigste nye tilføjelser til de allerede eksisterende regler er:

  1. Der er nu krav til medlemskab af en kollektiv ordning.
    Fra 1 januar 2025 er det blevet et krav at være medlem af en kollektiv ordning, som overtager jeres ansvar. Er man allerede registreret som producent, er deadline for at tilmelde sig en kollektiv ordning i dag - 14. januar 2025. Find kollektive ordninger på Dansk Producentansvar hjemmeside Dansk Producentansvar - Datacenter for cirkulær økonomi. DRC er medlem af den kollektive ordning VANA for at kunne rådgive medlemmerne bedre - Vana.
  2. Der er nu fastlagt kriterier for hvilke emballager, der er billigst.
    Kriterierne skal hjælpe til med at vælge de emballager, der er mest miljørigtige og derfor billigst at få affaldshåndteret. Kriterierne for hvad, der bliver billigste, fremgår af den opdaterede Emballagebekendtgørelse, som du finder her sammen med andet relevant lovgivning. F.eks. skal plastemballage indeholde 20 % genanvendt plast, og drikkevarer-kartoner må ikke have låg af anden materialetype, hvis emballage skal være billig at bruge.
  3. Tekstil, porcelæn, kork og keramik omfattes producentansvaret.
    Fremstiller, importerer eller sælger du emballage af tekstil, porcelæn, kork og/eller keramik, så vær opmærksom på, at materialerne nu omfattes. Derudover er emballage af pap, papir, metal, glas, plast, mad- og drikkekartoner samt træ også omfattet.

De nye krav er indskrevet i emballagebekendtgørelsen som du kan læse mere om her sammen med andre nyttige informationer om producentansvaret Emballage - Miljøstyrelsen.

Vil du vide mere om

vores arbejde?