Ja. Vi står i en klimakrise og der er behov for, at virksomheder gør så meget de kan for at reducere deres udledning af alle slags drivhusgasser. Når du udsorterer dit madaffald er du med til at nedbringe din virksomheds udledning af drivhusgasser.

Miljøstyrelsens Affaldshierarki fortæller hvordan vi behandler vores affald på den mest miljørigtige måde. Som virksomhed skal man starte med at reducere ens affald så meget som muligt. Herefter er det mest miljørigtige at sikre genbrug – altså når ressourcer bliver brugt igen og igen til samme formål. Hvis genbrug ikke er muligt, er det herefter nødvendigt at se på genanvendelse. Altså affaldssortering. Her bliver alle fraktioner omdannet til nye produkter (plastflasker kan blive til soveposefyld, konservesdåser kan blive til byggematerialer osv.). Når man affaldssorterer, sikrer man, at ressourcerne holdes i kredsløb og man mindsker sit klima- og miljøaftryk, fordi der skal tages færre nye ressourcer op af jorden. Alt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding. Selvom man udvinder energi i denne proces, er det bedre for miljø- og klima hvis man genanvender alle ressourcerne. Allernederst i affaldshierarkiet er deponi. Dvs. et hul i jorden, hvor man nogle gange har et tag over. Dette er den værste form for affaldshåndtering fordi den skader både klima og miljø.

Danmark har et særligt affaldsproblem fordi danskerne producerer markant mere affald end gennemsnittet i Europa og fordi vi fortsat genanvender for lidt – fx genanvendes kun 14% af vores plast fra husholdningerne, og vi er dermed næst-dårligst i EU.

• Når madaffald bliver udsorteret separat, går det til biogasanlæg. Dette sker altovervejende i dag og forventes at være den dominerende, muligvis eneste, anvendelse i fremtiden.

• Madaffaldets sammensætning og brændværdi: Det er klart, at restaurationer og kantiner ikke har det samme madaffald. Mens nogle har meget kødaffald, har andre kun planteaffald. Modellen er baseret på en gennemsnitlig sammensætning af affald, fra en videnskabelig artikel. Når man drøfter forbrænding og potentiale for bioforgasning, handler det hele om affaldets brændværdi. Affaldets brændværdi vil variere med vandindholdet, hvor højere vandindhold sænker brændværdien. Affald med mange knogler vil have en mindre brændværdi, mens meget fedt- og olieholdigt affald vil have en større brændværdi og ligeledes større biogas potentiale. Beregneren vurderes at være repræsentativ for restaurationer i bred forstand, men har man måltider, der ikke repræsenterer gennemsnitlige måltider, kan det være en ide at få vurderet affaldets sammensætning og biogas potentiale specifikt, hvorefter de kan tastes ind i tabellen separat, så man får en mere præcis udregning.
• Import af affald: De danske affaldsforbrændingsanlæg fortsætter fremover med at importere affald til forbrænding, hvis der opstår fri kapacitet på forbrændingsanlægget. Det antages, at der importeres 0,75 kg affald for hvert kg madaffald, der tages ud af forbrændingen (brændværdi-ratioen er 9/12). Der kan være stor forskel på, hvor og hvordan dette affald alternativt ville være deponeret. Danmark har historisk importeret meget affald fra England, men også fra andre lande i Europa. Der er brugt en realistisk/repræsentativ losseplads som antagelse for hvor madaffaldet kommer fra, hvor der er en vis opsamling af lossepladsgassen, og hvor gassen bruges i en gasmotor til fremstilling af el, men hvor varmedelen ikke nyttiggøres. Det vurderes ydermere, at repræsentere et realistisk bud på en fremtidig gennemsnitlig situation for importeret affald.

• Beregneren gælder kun Danmark da den er bygget på kontekstuel information om den danske infrastruktur.
• Beregneren er ikke en statisk model, men afhænger af udviklingen af den danske affaldshåndtering. Den er udviklet i juli 2021 og skal opdateres igen juli 2026.