Nu kan restauranter, cafeer og barer endelig søge den såkaldte 'restaurantpulje', som de politiske partier præsenterede i forbindelse med lanceringen af sommerpakken i starten af juni. Op til 35.000 kr. kan søges til aktiviteter, der kan hjælpe med at tiltrække flere gæster, f.eks. nye madtilbud og arrangementer.
Du kan søge puljen til og med den 21. juli 2021 og benytte midlerne til både sommer-, efterårs- og julearrangementer. Midlerne skal dog være anvendt inden den 31. december 2021.