Virksomheder, der afregner moms kvartalsvist, har nu mulighed for at ansøge Skattestyrelsen om et rentefrit lån, der svarer til den indberettede moms for 1. kvartal 2021 med indberetning og betaling den 1. juni 2021.
Hvis du har ændret indberetningen for perioden til et mindre beløb end det oprindelige, vil lånet også blive mindre.
Du kan søge frem til den 16. juni 2021 via virk.dk og forvente svar på din ansøgning indenfor 12 bankdage. Lånet skal betales tilbage via Skattekontoen senest den 1. november 2022.