Som led i planen for genåbning er der fra politisk side blevet udarbejdet en model for lokale nedlukninger baseret på automatik. Konkret betyder det, at hvis incidenstallet er over 200 pr. 100.000 indbyggere i en kommune, så træder lokale nedlukninger i kraft.
Et incidenstal over grænsen vil bl.a. medføre en lukning af alle serveringssteder i kommunen.
Først når kommunen i syv dage i træk er under en incidens på 200 smittede, ophæves nedlukningen.
Ishøj er p.t. eneste berørte kommune
Med de nye regler er Ishøj i øjeblikket den eneste kommune i landet, der ligger over den tilladte grænse (incidenstal på 260). Det betyder, at nedlukningen for det lokale erhvervsliv vil fortsætte indtil incidenstallet for Ishøj Kommune igen er under 200 i syv dage i træk.
Rødovre Kommune og Albertslund Kommune er de kommuner, der er tættest på grænsen med incidenstal på henholdvis 178 og 161 i sidste uge.
Her kan du læse et faktaark om modellen for automatisk nedlukning
Du kan her se de ugentlige tal fra SSI