Vælg en side

Ny vejledning om producentansvar for emballage

1. november, 2024Bæredygtighed // Branchen // Fødevarer // Jura

Miljøstyrelsen har udgivet en ny vejledning, som gør det nemmere at vurdere, om din virksomheds brug af take-away-emballage er omfattet Producentansvaret. Som restauratør kan din virksomhed være omfattet af registrering og indberetning af emballage, og det er vigtigt hurtigt at afklare dette.

I den nye vejledning er det nu blevet tydeligere, hvordan man vurderer, om brugen af take-away-emballage er omfattet. Hvis du køber engangs-take-away-emballage og får trykt dit navn på eller ændrer udseendet i forhold til leverandørens standardemballage, er du ansvarlig for producentansvaret. Bruger du derimod leverandørens generiske produkter uden ændringer, er det leverandøren, der har ansvaret. Er din virksomhed en mikrovirksomhed med under 10 ansatte, er det under alle omstændigheder leverandøren, der står for producentansvaret.

DRC anbefaler, at du kontakter din leverandør og informerer om, at de forventes at stå for registreringen til Dansk Producentansvar. Hvis du er en mikrovirksomhed, så meddel også dette til leverandøren, så de er klar over deres ansvar for registreringen.

Læs vejledningen her: Notat

DRC har tidligere meddelt, at der var krav om  registrering hos Dansk Producentansvar senest den 31. august 2024 – Er I omfattet af producentansvaret, så husk deadlinen.

Har du spørgsmål vedrørende emballage og producentansvaret, er du meget velkommen til at kontakte vores klima- og fødevarepolitiske chef:

JAKOB ZEUTHEN
T. 71 92 17 47
jaz@thehost.dk

Vil du vide mere om

vores arbejde?