Pr. 1. januar 2024 træder de nye krav om digitalisering af kasseapparater i kraft
14. december, 2023Branchen // Jura // PolitikFra 1. januar 2024 skal virksomheder inden for visse brancher med en årlig omsætning på under 10 millioner kroner, benytte et digitalt salgsregistreringssystem. De pågældende brancher, der bliver omfattet af kravet per 1. januar 2024 er værtshuse, caféer, diskoteker, pizzarier, grillbarer, købmænd, døgnkiosker, isbarer og restauranter.
Baggrunden herfor er en politisk aftale om ”styrket indsats mod sort arbejde” fra den 20. september 2017.
De berørte brancher har formentlig i forvejen digitale salgsregistreringssystemer, men det skal undersøges om det nuværende eller fremadrettede system (i tilfælde af man ikke har digitale slagsregistreringssystemer) opfylder de nye regler.
I DRC ser vi med stor alvorlighed på den korte frist, vi som branche har fået til at implementere de nye krav om digitaliserede kasseapparater samt udfordringerne med lange opsigelsesvarsler på jeres POS-systemer og forsyningsproblematikkerne i forhold til at få nye kasseapparater leveret.
Flere af de berørte virksomheder har udfordringer med at nå i mål inden den 1. januar 2024, og det er en virkelighed, som vi gør alt for råbe højt om til politikerne og ikke mindst SKAT.
Vi presser på for en løsning, hvor der gives en overgangs/harmoniseringsperiode, så de berørte virksomheder kan få mere tid til at få praktikken på plads og vigtigst af alt undgå sanktioner og bøder.
Indtil vi bliver klogere på, om dette kan blive en mulighed, skal de nye lovkrav fortsat være implementeret fra 1. januar 2024.
DRC vil løbende orientere om den igangværende proces.
Spørgeskema
I forbindelse med kravet om digitalisering af kasseapparater, vil vi gerne stille dig et par spørgsmål.