BRANCHEMØDE OM BÆREDYTIGHED PÅ RESTAURANT HÆRVÆRK
Bæredygtighed // BranchenHvordan sikrer vi restaurationsbranchen?
Vi står i en brydningstid. Men hvordan holder vi fast i de gode praksisser og intentioner? Og hvordan forbereder vi os på de udfordringer, der venter lige om hjørnet - fra prissensitive forbrugere til kommende lovgivning - samtidigt med, at vi passer godt på os selv og hinanden?
Kom med, når DRC inviterer til oplæg og rundbordssamtale hos Restaurant Hærværk d. 18. april, hvor vi støver bæredygtighedsbegrebet af og tager en snak om, hvad det reelt indbefatter; hvilke muligheder, det indebærer; og hvad vi egentligt må sige om det, vi gør.
Med os på dagen har vi rådgiver Tanja Gotthardsen, der vil tage os kyndigt med omkring såvel definitioner, værktøjer og udvalgt lovgivning, såvel som facilitere en god portion videndeling og inspiration på tværs, mens Rune Lund Sørensen fra Restaurant Hærværk vil fortælle om deres konkrete indsatser og udfordringer. Og vi hos DRC står naturligvis klar til at tage imod jeres ønsker og input til, hvordan vi bedst muligt kan understøtte jer i den kommende tid.
STED
Restaurant Hærværk
Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C
DATO
18. april 2023 fra kl. 9.30 – 13.00
PROGRAM
Kl. 09.30 – 10.00
Indskrivning
Kl. 10.00 – 10.15
Velkommen – branchefokus og initiativer
v. Torben Rosenstock, adm. direktør DRC
Kl. 10.15 – 10.45
Bæredygtighed: Hvornår kan man med rette kalde sig bæredygtig?
v. Tanja Gotthardsen, Rådgiver & foredragsholder Continual CSR
Kl. 10.45 – 11.00
Pause
Kl. 11.00 – 11.45
Principper i driften på Restaurant Hærværk
v. Rune Sørensen, indehaver Restaurant Hærværk
Kl. 11.45 – 12.00
Pause
Kl. 12.00 – 12.45
Fremdrift og fremtid - hvordan positionerer man sig i forhold til et mål i konstant bevægelse?
v. Tanja Gotthardsen, Rådgiver & foredragsholder Continual CSR
Kl. 12.45 – 13.00
Opsamling, afrunding og sandwich
v. Torben Rosenstock og Tanja Gotthardsen
TILMELDING
OPLÆGSHOLDERE
Tanja Gotthardsen er selvstændig rådgiver, foredragsholder og researcher, og rådgiver om strategiske, systemiske bæredygtighedsindsatser i særligt mode- og livsstilsindustrien. Hun er især beskæftiget med spørgsmålet om, hvordan vi kan gøre vores sprog til et aktiv i at drive den fornødne forandring, og underviser bl.a. kursus om samme, og i tillæg hertil, holder hun en årligt en lang række forbrugerrettede foredrag, hvor hun klæder publikum på til at identificere og udfordre greenwashing.
Tanja sidder ligeledes på advisory board for Forbrugerrådet Tænk, som hun 2021 anmeldte en række større modevirksomheder til forbrugerombudsmanden for greenwashing i fællesskab med.
Rune Sørensen er restauratør, medlem af DRC og indehaver af Restaurant Hærværk i Aarhus. Restaurant Hærværk er nu på 8. år en af Danmarks absolut mest bæredygtige restauranter. Mere bæredygtige end for få år siden, og mindre end den vil være om få år. For Rune Sørensen og hans folk er den bæredygtige rejse nemlig konstant og består af mange små skridt. Rune er fascineret af processen helt fra det lille frø sås, til det sprøde spidskålshoved er landet på skærebrættet, og denne omtanke for produkternes kvalitet har været med til at lægge vej for en bæredygtig rejse