Det er svært at være restauratør lige nu. Restaurationsbranchen står stadig med det ene ben i en coronakrise, og det andet ben i en ny, energikrisen. Gældsophobning, hårde rentevilkår, mangel på arbejdskraft og dystre fremtidsudsigter er vilkårene for en branche som skatteminister Jeppe Bruus i dag var inviteret ud til en ærlig drøftelse i og omkring. Med til drøftelserne var restauratører fra Gorms, Sticks'n'Sushi og Yaffa.
Branchens virkelighed er i dag præget af, at energipriserne er steget op mod 1200 pct. siden 2019, det betyder fx at en alm restaurant, der bruger omkring 200.000 kWh ville betale omkring 51.000 kr. i august 2019, mens de i dag betaler 679.000 kr. i august måned. Det gør en enorm og mærkbar forskel.
En ulykke kommer sjældent alene, restaurationsbranchen har:
- Råvarestigninger på op mod 200 pct.
- Mangel på arbejdskraft, som på den ene side holder lønningerne oppe - og på den anden side holder driften nede
- Huslejestigninger på 6-9 pct. ift. sidste år
- Coronagæld der stadig skal betales af på i de kommende år til en tårnhøj rente på over 8 pct
- Energikrisen der har sat priserne op med over 400 pct. på det seneste år og 1200 pct. på de seneste to år
Ministeren anerkendte at vi står med en branche der har haft hårde vilkår over de seneste år og er bevidst om manges behov for hjælp. Under drøftelserne kom vi blandt andet ind på:
- Udskydelse af coronalån og som minimum at genbesøge vilkår, herunder løbetid og en lavere rente
- Udskydelse af moms for 3. kvartal på rimelige vilkår
- Fjernelse af momsen på el
Og også fremadrettede tiltag blev drøftet, så som:
- Fradrag på restaurantbesøg på niveau med hotellerne
- At personalegaver også skal indeholde muligheden for oplevelsesgaver
”Vi mødte en minister, der havde forståelse for branchens udfordringer og som var villig til at se på alle værktøjerne i skuffen. Men i den forbindelse er det også vigtigt for os at sige, at vi måler på handlinger og ikke forståelse – og vi har i den grad brug for handling nu.” siger Torben Hoffmann-Rosenstock, Direktør i DRC.
”Det var godt med en ærlig og konkret dialog med ministeren som udviste stor lydhørhed og forståelse. Vores appel fra Gorms var at stoppe de hårde coronalån med høje renter asap/sætte på pause og lave momslån igen med det samme" udtaler Jakob Mikkel Hansen, CFO i Gorms og fortsætter: "der er selvfølgelig også behov for at se på de løsninger der ikke har negativ effekt på inflationen på lang sigt, så som momsfradrag på restaurantbesøg på niveau med hotellerne".
”Vi har brug for likviditet i branchen - og uden at forgælde os yderligere. I stedet for at bekymre os om fremtiden, så håber vi bare på snart at kunne fokusere på at skabe ro for vores mange medarbejdere, skabe rammerne for vores gæster og give dem uforglemmelige oplevelser”, udtaler Kim Rahbek, medejer af Sticks’n’Sushi
”Coronaårene var hårde – og den nye energikrise og inflationen kan mærkes. Priserne vil helt sikkert byde på et farvel til gode kollegaer i branchen. Jeg talte med ministeren om bedre vilkår fremadrettet, som en omstillingspulje til grøn omstilling og energieffektivisering, differentieret fødevaremoms, momsfradrag for restaurationsbranchen på niveau med hotellerne og et oplevelsesgavekort til personalegoder der giver branchen en bedre platform for at drive forretning!” udtaler Bjarke Reventlow, medejer af Yaffa, The Jane, Killer kebab m.fl.
Hvis I vil høre om besøget kan I fange restauratørerne her:
Bjarke Reventlow: 61692164
Kim Rahbek: 28120005
Og fra brancheorganisationen, DRC:
Freja Brandhøj, politisk direktør: 53689889
Lars Bjerregaard, kommunikations- og pressechef: 93404924
Om DRC
Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) er en brancheorganisation af restauratører - for restauratører. DRC er restaurationsbranchens største repræsentant med over 1.500 medlemsvirksomheder - herunder restauranter, caféer, barer, natklubber, cateringvirksomheder og hoteller mv. Vi varetager medlemmers politiske interesser - nationalt såvel som regionalt - og arbejder konstant for at forbedre restaurationsbranchens vilkår.